Nye vinduer i stuen

Et godt, tæt vindue, som fungerer, og passer til husets arkitektur, lægger man knap nok mærke til. Man kigger lige igennem den.

Er dine vinduer derimod gamle og utætte og trænger til at blive skiftet? Kunne du også godt tænke dig at give dit hus et helt nyt look – ligesom naboen gjorde sidste år? Eller skal du bare have skiftet et enkelt vindue som følge af en vildfaren fodbold? Så er sagen pludselig en anden:

Et vindue er ikke bare et vindue – der er mange muligheder og forhold, du skal tage stilling til. Vi vil gerne hjælpe dig med at vælge de vinduer, som passer til dine behov og din bolig. Derfor har vi udarbejdet en nem og overskuelig guide, som hjælper dig gennem processen.

Budget og planlægning

Budget og planlægning infografic

Skal du have udskiftet et  enkelt vindue og vil gøre det billigst muligt, eller planlægger du at energirenovere boligen for at øge både komforten og husets værdi?

At skifte vinduer og døre i et helt hus er en stor investering. Vinduer og døre kan dog sagtens udskiftes i etaper. Fx en facade af gangen. Det vigtigste er blot, at du fra starten har en plan og sikrer sig, at du får begyndt på en løsning med så lang levetid som muligt. Så kan du sagtens få ønsker, økonomi og tidsplan til at gå op i en højere enhed.

Læs mere om renovering med vinduer.

Energiklasse

Den energiklasse du vælger har betydning for prisen, men også for fremtidssikringen af dit hus. Se mere om  energivinduer  og om energikravene i Bygningsreglementet.

Du kan vælge mellem energiklasse A og B:

Energimærke A

Vinduer med 3-lags glas, som lever op til forventede krav i Bygningsreglement 2020. Har har fokus på energibesparelse og gerne vil fremtidssikre dit hus, anbefaler vi, at du investerer i A-mærket vinduer, som giver den bedste isoleringsevne og største besparelse på varmeregningen. Hvis du udskifter vinduerne lidt af gangen kan du med fordel starte med de store partier, hvor varmetabet er størst.

Energimærke B

Vinduer med 2-lags glas, som lever op til kravene i gældende bygningsreglement 2018.  Det forventes. at energimærke B vinduer udgår ved introduktion af BR2020.

Er der tale om en simpel udskiftning af et eksisterende vindue i en ældre bolig, og du har ikke planer om yderligere udskiftninger i nærmeste fremtid, anbefaler vi B-mærket vinduer, som er udviklet til netop udskiftning og renovering i ældre byggeri.

Design

Design infografic

Vinduernes design er vigtig og har stor betydning for husets udtryk og arkitektur. Vælg vinduer, som passer godt til boligens oprindelige arkitektur, og som bevarer harmonien i bygningen. Hvis du overvejer at foretage store facadeændringer eller ændre huset stil, anbefaler vi, at du rådfører dig med en arkitekt eller anden fagkyndig først. Når du vælger design, skal du først og fremmest tage stilling til følgende:

Funktionalitet

Det er vigtigt, at dine vinduer passer til dig og din hverdag. Bor du tæt på en trafikeret vej og trænger du til lidt fred og ro? Vil du kunne lufte ud, når du ikke er hjemme? Har du små nysgerrige børn, som skal passes ekstra godt på? Tryghed er vigtigt i et hjem, og derfor finder du også løsninger, der sikrer ekstra godt mod indbrud.

Med vores tilvalgspakker kan du let opgradere dine vinduer med det ekstraudstyr og de egenskaber, som gør at de passer til dine behov.

Søg inspiration

Der er mange beslutningerne, og de er bestemt ikke ligegyldige i forhold til din investering. Dine vinduer skal holde i mange år, så det er vigtigt at få det hele tænkt ind fra starten.

Det er rigtig god idé, at du undervejs i processen også bruger tid på at lade dig inspirere. Tag en tur rundt i nabolaget, se hvilke vinduer andre har valgt, bliv inspireret på vores hjemmeside og social medier, besøg en vinduesudstilling, hvor du kan se og røre ved vinduerne. Endelig vil vi opfordre dig til at rådføre dig med en fagmand, din lokale tømrer eller en af vores forhandlere, som også kan hjælpe dig med at få lavet et tilbud.  Det er også muligt at indhente et tilbud online på rationel.dk

 

Bliv inspireret