Sociale indsatser - Rationel

Der skal en del nuller til, når vi hos Rationel er med til at dele penge ud gennem to fonde. Gennem vores ejerkreds støtter vi forskning, miljø, sociale og kulturelle formål.

Ikke nok med at vi hos Rationel får lov at arbejde med vinduer og døre hver dag. Vi er også med til at støtte en masse gode formål, da en del af vores overskud ryger direkte tilbage til samfundet gennem to almennyttige fonde.

En hjælpende hånd - Rationel

Rationel Vinduer er ejet af VKR Holding, som er et dansk familie- og fondsejet selskab.  Ud over Rationel ejer selskabet en stribe andre virksomheder, der har til formål at bringe dagslys, frisk luft og et bedre miljø ind i menneskers hverdag. Og VKR Gruppen deler hvert år ud af sit overskud gennem to almennyttige fonde, Villum Fonden og VELUX Fonden.

Vi har for eksempel været med til at poste 144 millioner kroner i ombygningen af Moesgaard Museum. Vi har støttet fem konkrete projekter om sundere havmiljø i Svendborg, Hundested, Voerså, Kysing Fjord og Fanø. Givet en hånd til sportsklubber, bæredygtige landbrug, museer og teatre, udsatte børn og forskere, der graver i alt fra aldring til robotter og så videre og så videre.

Donation til Moesgaard museum - Rationel

Moesgaard Museum

I alt 916 projekter fik støtte sidste år takket være resultaterne i VKR Gruppen. Gruppen beskæftiger mere end 14.000 medarbejdere, der gør en indsats hver eneste dag. Det er vi ret vi stolte over at være en del af hos Rationel.

Villum Fonden og VELUX Fonden støtter forskning, miljø, sociale og kulturelle formål i ind- og udland. Fondene uddelte tilsammen over 1,3 milliarder kroner i 2017. Læs mere i Fondenes årsskrift.

VELUX Fondenes Årsskrift